15. mar. 2007

Web-trafik

Var til et møde (13.3) i dansk fagpresse om webtrafik: Om at skabe trafik, måle trafikken og ud fra det kunne sælge bannerannoncer. I første omgang er vi nok mest interesseret i at skabe trafik på vores hjemmeside, men hvis bannerannoncer kan medvirke til at vi kan få en ekstra ansat på redaktionen, vil det være en stor hjælp.

At skabe trafik
Da web-sider er et passivt medie gælder det om at få fat i folk vha. fangarme. Claus Sølvsteen fra Peytz & Co understregede vigtigheden af fangarme (Nyhedsbreve, RSS-feeds, web-paneler og konkurrencer)

Søren Storm Hansen bekræftede i pausen at Haveselskabet med 50.000 medlemmer med særinteresser var et oplagt sted at lade folk komme til orde, og at de desuden pga. en høj grad af veletablerethed var guf for mange annoncører. Bagefter fortalte han bl.a. om trafikmåling vha. Google Analytics, og hvordan det kunne bruges til at udvikle et site.

Ingen kommentarer: